Campingvogn velegnet til fastliggerplads

CAMPINGVOGNEN ER SOLGT

TEC Weltbummler 640 TDF med Svenska Tält Standby 7000

Stor og rummelig campingvogn med dobbeltseng og i alt 6 sengepladser. Vognen fremtræder en smule slidt svarende til alderen, derfor den lave pris, men den fungerer særdeles glimrende som helårsvogn.

Indretning

Forrest findes en stor rundsiddegruppe, i midten køkken og en mindre siddegruppe, bagest en dobbeltseng på langs samt toilet og bad. Foran dobbeltsengen bagest er der en skydedør for privatliv. God skabsplads overalt.

Varmt/koldt vand i både køkken og toilet. Centralvarme med varmekanaler så hele vognen kan opvarmes. Alle vinduer har rullegardiner og rulle-myggenetsgardiner. Der er to små og et stort loftsvindue. Alle har myggenet, men det store loftsvindues myggenet bør udskiftes. De øvrige fungerer.

Standby fortelt

Der medfølger et meget stort standby fortelt og et ca. 4 m2 opbevarings-/redskabstelt – begge dele på trægulv. Campingvognen står på en rolig helårsplads på Byaasgaard Camping i Hundested. Vognen kan enten blive stående eller flyttes til en anden plads på samme eller en anden campingplads. Den nuværende plads ligger meget højt, og der er derfor ingen risiko for oversvømmelse. Trægulvene er derfor i særdeles god stand.

Anvendelse

Forteltet har fast trægulv og tæpper. Vognen kan således uden problemer anvendes hele året. Der medfølger stort tv og 2 køleskabe, en spisebordsgruppe og en lædersofagruppe. Til forteltet medfølger 1 gasvarmeovn og 2 termostatstyrede Zibro kaminer.

Forteltets ene side og vandvarmeren blev udskiftet til nyt i 2019.

Campingvognen er klar til overtagelse – tom og ren.

Pris: 69.000,-

  • Oversigt

Store fotos